Forretningsbetingelserne for Sproggren-Shop.dk:
Salgs- og leveringsbetingelser
Nedenstående salgs- og leveringsbetingelser gælder for alle leverancer fra Sproggren-Shop.dk. Betingelserne gælder i det tilfælde, hvor der ikke er indgået andre skriftlige aftaler mellem køber og Sproggren-Shop.dk.
Dokumentation og vejledning
Dersom der findes produktbeskrivelser og brugervejledninger til varen, følger disse med leverancen fra Sproggren-Shop.dk. Ønsker du yderligere oplysning eller rådgivning fra vor side, er denne af vejledende art.
Leveringstidspunkt og transport
Levering af varer fra Sproggren-Shop.dk anses for sket, når kunden har fået varen udleveret. Alle bestillinger sendes med Post Danmark/fragtmand, hvis ikke andet er aftalt særskilt mellem køber og Sproggren-Shop.dk.
Dette betyder, at varerne mailes eller sendes indenfor 7-14 dage efter modtaget bestilling. Levering på købers adresse i Danmark vil derfor normalt ske indenfor 3 dage. Oplyste leveringstidspunkt er vejledende og kan således fraviges. Ved særlige ønsker kan der gå længere tid, og leveringstiden vil derfor blive mailet til køber.
Risikoen for varerne
Risikoen for varer bestilt i vores WEBSHOP overgår til køber, når fortrydelsesretten efter 14 dage fra modtagelsen er udløbet. Er varen blevet beskadiget eller forringet, efter at køberen har fået den i hænde, bevarer han sin fortrydelsesret, hvis beskadigelsen eller forringelsen ikke skyldes uagtsomhed eller manglende omsorg fra hans side.
Husk at gemme original emballage, da varen ved evt. reklamation eller skader skal returneres i original emballage.
Reklamation
Eventuelle fejl eller mangler ved produkter/varer leveret fra Sproggren-Shop.dk skal påberåbes inden 2 måneder efter, at du har opdaget fejlen. Det er din pligt at angive, og på forlangende vise, hvordan fejlen eller manglen ytrer sig. Dersom du opdager en fejl, skal du rette henvendelse til Sproggren-Shop.dk. Du kan som udgangspunkt kun klage over fejl, der viser sig senest 2 år efter, du har fået varen leveret. For varer med begrænset holdbarhed er din klagemulighed afgrænset af den holdbarhedsperiode, Sproggren-Shop.dk har stillet dig i udsigt. Du kan som forbruger vælge, om varen skal repareres eller byttes. Undtagelsen til denne hovedregel er, hvis ombytning er umulig eller vil medføre uforholdsmæssige store omkostninger for Sproggren-Shop.dk.
Fortrydelsesret
Sproggren-Shop.dk yder 14 dages fortrydelsesret, gældende fra den dag du modtager varen. Undtaget er dog KOPI-MAPPER og LØB, som ikke kan returneres. Fortryder du købet, skal Sproggren-Shop.dk underrettes herom senest 14 dage efter den dag, du fik varen i hænde. Du har pligt til at returnere varen i væsentligt samme stand og mængde, som den er modtaget. Dette er også gældende for den emballage og de infoskilte, der er på varen. Du skal selv afholde de omkostninger, der er forbundet med at returnere varen. Du kan fortryde et køb ved enten at nægte at modtage varen, ved at overdrage varen til postvæsenet, eller ved at returnere varen på den angivne adresse.
Pris og betaling
I Sproggren-Shop.dk har du lige nu mulighed for at betale med Dankort, MobilePay, via bankoverførsel/almindelig faktura eller elektronisk faktura med EAN-nr. Alle priser i Sproggren-Shop.dk på web-adressen https://www.sproggren-shop.dk vises både ekskl. og inkl. moms. Porto/fragt-udgiften oplyses, når ordren er komplet og klar til bekræftelse af kunden.
Gældende til Grønland og Færøerne: Betaling finder sted ud fra Post Danmark “Carry On”(Fly) gældende rater.
